Udgivet i

‘Kilden til al værdi’ – eksempel på ny arbejderlitt i Weekendavisen

‘Kilden til al værdi’ er nævnt som eksempel på ny arbejderlitt i Nicklas Freisleben Lunds essay om samme i Weekendavisens 1. maj tillæg. Her skriver essayisten bl.a.:

“Den 1. maj 2009 blev den danske arbejderlitteratur erklæret død. Alligevel er samtidslitteraturen fyldt med skildringer af arbejdsliv og underklasseeksistenser.”

Og

“Men i litteraturen selv er der anderledes tegn på nyt liv. Et eksempel kunne være Jonas Suchaneks seneste roman Kilden til al værdi (2020), der skildrer sin hovedpersons stillestående tilværelse, der er spændt ud mellem en brød- og udsigtsløs specialarbejdertjans på et regionalt spillested, et ramponeret klubværelsefællesskab og uklare (og urealiserede) kunstnerdrømme. Kilden til al værdi blev af forlaget Gladiator markedsført som en »moderne prol-roman« . Og den kan netop læses som et eksempel på en ny, opdateret arbejderlitteratur, der viderefører to af traditionens grundlæggende kendetegn: Den skildrer noget, der ligner den traditionelle arbejderklasse, og den udgør et samfundsportræt set fra neden.”

Læs hele essayet / artiklen på Weekendavisens hjemmeside. “Et samfund skal kendes på sin litteratur”, Weekendavisen, 1. maj, 2021.