I nat fik jeg endnu engang hug
efter værtshusbesøget, på vej hen til natsporvognen
ved hjørnet, hvor drankernes afføring stinker af druk
og piroggerne sælges friske fra ovnen
Jeg blev pryglet som en hund, og så ikke engang af hvem
kun at de var to, for der var mørkt som i en sæk
– gårsdagens minder er egentlig ret slørede
(før de overfaldt mig, var jeg allerede væk)
Jeg ved kun, at blodet sprøjtede ud …
Jeg vil forsvinde uden spor
men ikke mod druknedøden styre
jeg vil lægge min dovne hud
på bunden af et kar fyldt med syre
Mens jeg forbereder mit bad
tæmmer jeg angsten, uafklaret
hvordan, når jeg er blevet opløst,
skal jeg trække proppen op af karret?
Jeg må bruge mekanik
binde prop-lænken fast til dørhåndtaget
når nogen udefra åbner døren
bisættes jeg uden hjælp af graverfaget
Uanset hvad, er jeg sikker
min sjæl bliver liggende …