Udgivet i

Redaktørgerningen #3 (med Tilde Luna Ziegler) – Vil du *også* være redaktør?

På Forlaget Gladiator ser jeg en masse ansøgninger fra litteraturkyndige, der gerne vil ind i branchen, og som siger, at de ser sig selv i redaktørrollen. Eller gerningen. Typisk følger der en beskrivelse med, hvordan de har læst med på denne eller hin bog, er med i en læsegruppe eller har været praktikant på et forlag, hvor de blev sat til at vurdere kvaliteten af indsendte manuskripter eller endda rettet lidt i nogle af dem.

Redaktørstillinger er dog svære at komme i betragtning af, for de kræver mere fingerfølelse end blot at være i teksten, det vil jeg komme ind på her sammen med Tilde Luna Ziegler, der er redaktør og produktionsansvarlig på Forlaget Gladiator. Sammen besvarer vi de mest typiske spørgsmål ang. redaktørstillingen, til almen oplysning. Men først:

Hvad er overhovedet en redaktør?

Jonas: En redaktør er en person der bringer orden i kaos. Lat: Redactus: At bringe (reducere) i en bestemt form. Dvs. en strukturfascist, der har øje for manuskriptets styrker og svagheder, og som forstår sig på den færdige form, før den er færdig. Samtidig skal redaktøren have forståelse og strategisk evne ift. bogens placering, og formå også at tænke økonomisk samt signalværdimæssigt. Ikke mindst, handler redaktørrollen også om at interessere sig for forfatterens evner og vilkår.

Tilde: At være redaktør er at indgå i et samarbejde med en forfatter om et værk. Det handler om gensidighed respekt, for man gennemgår en kreativ proces. Man kan ikke helt forudse, hvad der vil ske med et værk. Som redaktør skal man have sans for kvalitet, også for de manuskripter, der er helt i startprocessen eller blot er en idé. Det handler også om kemi. Det er ikke alle manuskripter, der kan redigeres af alle og enhver. Det handler om kemien mellem forfatteren og redaktøren, for man kommer tæt på hinanden, om man vil det eller ej. Men det handler også redaktørens egen personlige interesse, for der vil altid være historier, der vækker ens interesse mere end andre; og det er dem, man skal hapse.

Kan man uddanne sig til at blive redaktør?

Jonas: Der er intet sted man kan uddanne sig til redaktørgerningen, ligesom man heller ikke kan uddanne sig til at blive forfatter. Den eneste måde er via. hands on – og derfor giver motiverede ansøgninger ang. redaktørstillinger jo god mening. Man kan dog diskutere, hvad man ellers skal have af evner – udover de føromtalte. Der indgår f.eks. en masse mellemmenneskeligt, som Tilde også er inde på, forfatterpleje, man skal være god til mennesker, og det kan man ikke lære på Uni eller CBS.

Tilde: Ligesom det ikke er alle, der kan blive forfattere, lige meget hvor mange penge de bruger på en forfatterskole, er det heller ikke alle der kan blive redaktør. Det kræver en interesse og forståelse for mennesker, og tit oplever jeg, at de der har et ønske om at blive redaktør, taler om teksterne i stedet for menneskene bag. Som sagt er det et samarbejde. Man kommer tæt på et andet menneske, og man forpligter sig på at skabe en historie sammen – og dette kan være krævende, såsom telefonopkald om aftenen, redaktionsmøder der tager otte timer eller man læser det samme manus for tiende gang efter arbejde (og bliver ikke betalt for det). Det er der ikke en uddannelse, der kan lære dig. Det er din egen interesse, der skal drive dig.

Hvordan får man redaktørfoden ind på et forlag?

Fordi forlagene er typisk underbemandede (medmindre vi taler om de store forlag), er det en fordel, for dem, der gerne vil have foden ind, slet ikke at fokusere på redaktørgerningen i deres ansøgning. Det er måske svært at vide, set udefra, men ca. tre ud af fire uopfordrede ansøgninger til forlaget består af et ønske om at bidrage med redaktionelle evner. Det er, af en eller anden årsag, meget populært.

Desuden er det sådan, netop pga. underbemandingen, at alle ansatte på et forlagskontor på den ene eller anden måde kan varetage en redaktørtjans – eller dele heraf. Det er klart bedre at orientere sig omkring, hvad forlaget ellers står og mangler af hænder og komme ind den vej. Der vil altid være bøger at redigere, og på et tidspunkt havner et manus på ens bord.

Tilde: Det er svært at komme ind i forlagsbranchen, men ikke umuligt. Grunden til at de fleste ikke kommer ind, er fordi de tror, at en uddannelse er nok til at få redaktørstilling. (Ja, litterater, jeg kigger på jer. Det er ikke nok, at I har været med i en redaktion på et tidsskrift.) At være redaktør, og kun redaktør på et forlag, er en privilegeret position – en position du ikke bare får, så vælg et forlag, hvor du faktisk kan lide bøgerne og forfatterne. Forsøg at være de hænder, der mangler, også hvis det handler om at gå ud med skraldet, printe manuskripter eller pakke bøger. Du bliver husket, hvis du løfter der, hvor der er en byrde, og pludselig har du en fod inde – eller så har du gode kontakter, du kan bruge, når du skal videre.

Skal man skrive for at være redaktør?

Jonas: Jeg har både været i redaktion med skrivende redaktører og ikke skrivende. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad forskellen skulle være. Måske handler det mere om at kunne se rundt om bordet, sætte sig i forfatterens sted og den føromtalte kemi. Der er dog ingen skrift uden læsning og ingen læsning uden skrift, det siger sig selv.

Tilde: Jeg tror, at det er en fordel at man skriver selv. Men det er ikke en nødvendighed. Man får måske bare en bedre forståelse for hvor hård skriveprocessen er – og hvor svært det kan være at blive redigeret. Man får respekt for forfatteren, når de kommer med et manus, et stykke arbejde, de sikkert har brugt et par år på at skrive – og den erfaring får man først rigtigt, når man skriver selv.

Hvor vigtig er en redaktør?

Jonas: Man kan godt udgive bøger uden at have en redaktør på, men det er en virkelig dårlig ide. En bog der ikke redigeres ender typisk fuld af fejl og sjusk, ikke kun på sætningsniveau men også strukturelt. Typisk kan man nemt se fraværet af en redaktør ved en udgivelse, dvs. en redaktør, der, af den ene eller anden årsag, har været fraværende (det sker også), og det kommer der sære oplag ud af. Læserne kan også se det, og ikke mindst anmelderne har en tendens til at bide sig fast i haserne på en ufærdig produktion.

Med det sagt er redaktøren også bindeleddet imellem idéen tekst og produktet tekst og skal kunne navigere omkring eller i det mindste have forståelse for: format, oplag, udgifter, kontrakt, presse, mm. Kontaktfladen er: forfatter, korrekturlæser, satsgrafiker, omslagsgrafiker, produktionsansvarlig, trykkeren, pr-ansvarlig og andre nøglepersoner.

Tilde: Det er vigtigt at blive læst. Men som forfatter skal man også være kritisk med hvem der er redigerer. Bare fordi en person har titlen som redaktør, betyder det ikke at de er egnet til at håndtere ens manus. Sommetider får redaktøren en autoritet, der betyder, at de kan have det sidste ord – og forfatteren føjer dem, for redaktøren, der bestemmer om manuskriptet bliver udgivet. Men redaktørens sidste ord behøver ikke nødvendigvis være sandheden, meget sjældent er det tilfældet, for som forfatter ved man bedst selv. Når det er sagt, så er det vigtigt at man har en redaktør, men ikke hvem som helst.

Hvad er en god redaktør?

Jonas: Gode redaktører hænger ikke på træerne og man kan heller ikke grave dem op. En god redaktør formår at få det bedste frem i forfatteren, motivere og inspirere denne til eventuelle omskrivninger og opstramninger, og den lidt mindre romantiske tilgang: at få forfatteren i arbejde, hvor det kræves.

Fordi forfattere typisk er egoister af natur, må redaktøren være indstillet på lidt af hvert. Dette kan være at modtage uorganiserede rettelser på alle tider af døgnet, at forfatteren overskrider deadlines, at forfatteren kan tage en redaktørs rettelser som personlig kritik, mm. Redaktøren skal altså også etablere et sikkert rum og en god kommunikation, og redaktørens nærvær kræves.

En god redaktør har også sans for timing og placering af bogen, og branchekendskab nok til at kunne få øje på oplagte nøglepersoner, herunder f.eks. anmeldere, samt lægge en god strategi for bogens kommunikation. En god redaktør kan også til enhver tid skrive en bagsidetekst.

Tilde: Nu nævner Jonas, at forfattere typisk er egoister af natur, men det er redaktører også. Når man som redaktør redigerer en bog og en forfatter, så tænker man på, hvordan man positionerer sig i litteraturbranchen. For når man redigerer et værk, så forbindes man med det forfatterskab. Således kan man muligvis rykke videre i redaktør-hierarkiet (ja, det er det, jeg vil kalde det.)

En god redaktør skal kunne se udover sine egne behov. Man skal spotte et manuskript med kvalitet, muligvis en dygtig forfatter, muligvis en debutant. Det handler også om at tage chancer – eventuelt tage manuskripter, som er nye og anderledes, end det man plejer at arbejde med, så man altid udvikler sig. Alle manuskripter bliver et bjerg af erfaringer, der vil forme en som redaktør – og det er egentlig det, man skal være interesseret i. Sådan bliver man en god redaktør.