Uddrag fra bogen Národni Třída af Jaroslav Rudiš, Labyrint 2013.
Løst oversat af Jonas Suchanek
—–
De ensomme slagbrødres klub. Hovedpersonen, kaldet Vandam, deler fortællingen om sine livs kampe med byen, med sin umiddelbare fortid og personlige dæmoner. En hård og samtidigt melankolsk roman fra det sociale boligbyggeri, hvor mennesker og huse kæmper imod naturen og uigenkaldelig udryddelse. Rudiš’s nye roman rammer læseren i solar pleksus og er inspireret af virkelige begivenheder.
“Der kan kun være én vinder. Sådan og på ingen andre måde fungerer livet. Hvis du kommer op og slås, fatter du, hvordan det fungerer og har ikke længere behovet for at søge og famle dig frem. Du belærer nogen om livet, og du bliver selv belært.”
(Beskrivelse sakset fra www.kosmas.cz)
—–
I
Adolf Hitler reddede mit liv.
Jeg ved, hvad du vil sige. Men sig intet.
II
Hører du stilheden? Vores skovs fredfulde stilhed?
Den skrækkelige stilhed?
Prøv at lytte.
Hører du, hvordan grenene på træerne svajer? Måske er det ikke træer. Måske er det gamle romerske og germanske krigere.
Nu kommer de.
Jeg fryser.
Prøv og hør, nogen har et eller andet sted tændt et bål. De er tæt på.
Vi må hen til dem. Hører du, hvordan bålet knitrer?
Jeg fryser.
Find det bål og led mig til det.
Hæld op til mig. Hæld mere op.
Det er godt, at det brænder.
De er her ikke endnu, men kommer snart.
Gamle krigere.
Hæld mere op til mig. Og hæld mere op til dig selv. Tag mere.
Nej, ikke være bange, det er ikke blod. Det er kun farve.
Hæld mere op til mig. Og tænd én til mig. Giv mig den.
Lyt til skoven og prøv at lytte til mig. Fordi det jeg nu vil fortælle dig, kan ingen anden fortælle dig. Kun jeg kan lære dig om livet. Kun jeg kan redde dig.
Sæt dig nu, hæld mere op til dig selv og hør efter.
III
De kalder mig Vandam.
De kalder mig det, fordi jeg kan tage tohundrede armbøjninger ligesom Van Damme.
Hvor mange armbøjninger kan du tage?
Du behøver ikke at svare, hvis du ikke har lyst. Du behøver ikke, men du må gerne. Du burde nemlig vide det.
Du burde være klar.
Du burde træne.
Og du burde lade være med at lytte til, hvad de siger.
Du burde kun lytte til dig selv. Kun dine egne instinkter. Ikke hjernen. Instinkter.
Men nu skal du høre efter, hvad jeg siger.
De bilder dig ind, at der er fred.
De bilder dig ind, at krig, lige nu, foregår på den anden side af jorden og at det er så forfærdeligt langt væk, at det meget muligt er på en helt anden planet.
De bilder dig ind, at du er heldig, fordi du ikke behøver tage i krig, fordi du bor i et tjekkisk smørhul, hvor der er fred og ro.
Og at krigen i dag kun foregår i din mave. Når du spiser knödler-surkål-flæsk med øl, opstår der et Stalingrad i tarmene.
De bilder dig ind, at du skal være lykkelig.
De bilder dig ind, at du skal værdsætte det.
De bilder dig ind, at du skal stemme på dem.
De bilder dig ind, at de mener det godt på dine vegne.
De bilder dig ind, at du har dine rettigheder.
De bilder dig ind, at du skal optage lån og realkreditlån og kredit.
De bilder dig ind at du skal købe ind og lade dig købe.
De bilder dig ind, at du skal være lykkelig og glad og ubekymret og opmærksom og venlig.
De bilder dig ind, at du kan skide politik et stykke, men det er også det eneste, du kan gøre.
De bilder dig ind, at alle laver fejl.
De bilder dig ind, at de virkelig mener det godt.
De bilder dig ind, at du skal være lykkelig.
De bilder dig ind, at gæld altid løser dine problemer.
De bilder dig ind, at hvis du forgælder dig, så eksisterer du.
Du forgælder dig og har en fremtid, fordi du må betale af. Du har pludselig en plads i denne verden.
De bilder dig ind, at hvis du lader dem være i fred, så vil de lade dig være i fred.
De bilder dig ind, at det vigtigste byggeri i denne verden er tunneller.
De bilder dig ind, at dette er frihed og demokrati.
De bilder dig ind, at kapitalismen er lig med frihed og demokrati.
De bilder dig ind, at der ikke eksisterer noget bedre.
Og hvis du siger, at det gør der måske, er du straks kommunist eller nazi.
De bilder dig ind, at hvis det endeligt går ad helvede til, så vil resten af skibet rette op og hullet bliver stoppet, man kan altid trykke penge, så vær du bare rolig. Alt bliver skønt igen.
De bilder dig ind, at du skal være tilfreds.
Men jeg ved, hvordan det er.
Jeg ved, hvad livet går ud på.
Magiske tal, og ikke politikere, bestemmer over alt.
Jeg ved, at der er krig. At vi alle bærer krigen i os fra altings begyndelse, fordi menneskets historie kun er historien om krig, slag og erobring. Det samme som livet med kvinder.
Men det er en anden historie.
Jeg vil kun sige, at jeg ved, at der i os marcherer kommende soldater og vokser kommende krigsherrer, fordi fred kun er en illusion, fordi vi er hele tiden i krig.
Ventende på krig.
I pausen mellem krigene.
Fred har aldrig varet længe her, så vidt jeg ved, historie, krig og krigsherrer interesserer mig.
Der vil altid være nogen, der har lyst til at føre krig her.
Vi lader os altid blive involveret i krig.
Ja, måske er det måden at overleve på for os.
Måske ikke.
Fred er kun pausen mellem krigene.
Min bedstemor sagde altid: Spis, tag for dig min dreng, når krigen igen kommer, bliver de fede tynde og de tynde iskolde. Og hun havde ret.
Min bedstemor sagde også altid: Fred er kun pausen mellem krigene.
Så du må være klar.
Du må være stærk.
Du må træne.
Den der ikke er klar, er færdig.
Jo, jeg er kriger. Men en kriger for fred!
Mine hænder er ikke blodige, det er farve.
Alle store krigere ville opretholde fred, og at det ikke lykkedes, at det gik galt, er ikke deres skyld, det er nærmere dårlige omstændigheder og tilfældet.
Man siger; vil du have fred, så forbered dig på krig. Og det er sandt.
Krige skyldes alligevel, ifølge mig, mennesker som træder til side og undskylder og som beder til gud og som undskylder og som igen træder til side. Indtil der pludselig ikke længere er et sted at stille sig.
Jeg længes ikke efter andet end evig fred i verden. Jeg mener det godt, men jeg er også realist. Til evig fred er der langt. Jeg ved det, fordi jeg kan finde ud af at se. Jeg kan læse signalerne, spore som en hund og finde nord, hvilket nok også er den eneste solide ting, de lærte mig hos pionererne. Men det er en anden historie.
Jeg vil bare sige, at jeg vil have fred med alle og hovedsageligt med mig selv, fordi det er det allervigtigste, det bliver du nødt til at huske. Du må starte med dig selv, hvis du vil ændre noget til det bedre. Du bliver nødt til at holde ryggen rank. Du bliver nødt til at slutte den berømte og store Westfalske fred med dig selv – den der engang reddede Europa.
Et stykke tid.
Så træn.
Koncentrér dig.
Indånding.
Udånding.
Ro på.
Ro på.