Simone Mørch Stjer “S”

Bogreception: I morgen udkommer Simone Mørch Stjers debutroman “S”, som jeg har været så heldig at være fødselshjælper på, læs den, læs den, læs den! Og kom til bogreception på Petról, Istedgade 58, kl 16.00-21.00. Simone læser op fra bogen, og jeg vil i samme omgang læse lidt op af mit nye manus.

Så længe Helene ikke selv tilbereder kokainen, men kun ryger, når det bliver budt, er hun ikke afhængig. Hun lever et liv som alle andre, men føler ingen attraktion ved den tilværelse, hendes venner søger, kun rusen kalder på hende. I miljøet omkring Istedgade møder hun bandemedlemmet Sammi, og mens vennerne fra gymnasietiden forsvinder ind i normaliteten, bruger de to sammen dagene på at skaffe stoffer og indtage dem, hvor de kan komme til det. S er kærlighedshistorien om Helene og Sammi og om kærligheden til stoffer, om hustleren Mona, den utilregnelige Ron og pusheren Mor, om at ville slå familiehunden ihjel og drømme om at blive guldsmed, selvom man er indbrudstyv.

Skriv et svar