Miroslav Tichý (1926-2011)

Miroslav Tichý (1926-2011)

Miroslav Tichý (1926-2011) var tjekkisk billedkunstner og fotograf, der mest af alt var (og er) kendt for sine rustikke og hjemmebyggede kameraer lavet af skotøjsæsker, dåser, kapsler, brillestel, elastikker, plexiglas, asfalt og et hav af andre lettilgængelige materialer.

Hans redskaber har resulteret i utraditionelle fotografier, som ofte er slørede, manipulerede og lavet med meget få og primitive midler, og det virker som om, han helt bevidst har dyrket (og fundet skønheden i) fejlen – hvilket, jeg synes, er misundelsesværdigt.

Tichýs fotografiske (men også billedkunstmæssige) hovedmotiv har altid været kvinden – ofte letpåklædt og fotograferet fra skjul. Han fik forbud mod at fotografere ved sin hjembys (Kyjov) udendørsbad – og tilmed anholdt for det. Løsningen var at tage billeder med hjemmebyggede telelinser, gemme kameraer under trøjen, eller fotografere bag hegn – hvilket tilføjede endnu flere lag til fotografierne.

”Først og fremmest må du have et dårligt kamera. Og hvis du vil være kendt, må du gøre noget så dårligt, at ingen andre kan gøre det dårligere end dig.” – Miroslav Tichý.

Tichý havde studeret maleri på kunstakademiet i Prag i 1940’erne, men mulighederne for at indfri kunstneriske ambitioner i hans unge dage var små. Han malede da modernistisk, og havde også da kvindemotivet i fokus, men færdiggjorde ikke studiet. Da Sovjet besatte landet i 1948 skulle alle kunstelever producere i den statstvungne ”socialistiske” stil, hvor hovedmotivet var den stærke mandlige arbejder – hvilket var problematisk for ham.

Fra Instagram #miroslavtichy

Tichý blev anset som værende dissident. Han kom bl.a. i tvungen psykiatrisk forvaring i årene 1957-1959, og blev chikaneret for sin fremtoning op igennem 1960’erne. I 1968, da Sovjet reelt overtog magten i Tjekkoslovakiet, blev al privat ejendom ”nationaliseret”.

Nationaliseringen gik også udover Tichý, omend på en måske positiv måde; han mistede sit atelier – og stod dermed på gaden – og som en konsekvens, begyndte han at fotografere – men ikke før, han havde produceret omkring 100-200 oliemalier, og et ukendt antal tegninger og skitser.

Tichý begyndte først at nyde stor opmærksomhed i slutningen af sit liv, da han blev opdaget af en nabo, som satte sig for at gennemgå, organisere og promovere hans fotografier – der ofte var unummererede, vandskadede eller spist af gnavere.

Den første solo-udstilling kom i 2004, i biennalen i Sevilla. I 2005 havde han sin første retrospektive udstilling i Kunsthaus Zürich – samme år blev han kåret til ”årets fund” ved Les Rencontres d’Arles, og siden er hans billeder blevet udstillet i Paris, New York, San Francisco, mm. Det er bemærkelsesværdigt, at hans første tjekkiske soloudstilling først kom i 2006, i Brno, byen, hvor han mange år forinden havde siddet for en kommunistisk domstol pg.a. anklage om “uhygiejnisk adfærd”.

Link —> #Miroslavtichy (Instagram)