Lada Halounová - Man må håbe, at tiderne skifter til noget bedre snart

Lada Halounová – Man må håbe, at tiderne skifter til noget bedre snart

For nyligt er der sket to ting der burde fange enhver tjekkofils opmærksomhed. Først blev Kaspar Colling Nielsens roman “Mount København” oversat til tjekkisk og udgivet på forlaget Kniha Zlín, derefter blev Jáchym Topols “Gennem et koldt land” (Chladnou zemí) oversat til dansk, og udgivet på Forlaget Silkefyret.

I begge tilfælde går et navn igen, Lada Halounová, som viser sig at være glimrende oversætter. Dykker man dybere, ser man at Lada efterhånden har noget af et CV, og også er ansvarlig for oversættelser af andre danske forfattere og dramatikere som Christian Lollike, Lars Husum og Leif Davidsen – og nu arbejder på at oversætte Collings “Det europæiske forår”.

Webinterview – 27-09-2018

JS: Du har gjort dig bemærket ved at oversætte danske romaner til tjekkisk, og nu også tjekkiske til dansk (Topol): Hvor kommer interessen for dansk litteratur fra, og hvordan kom du på at skulle være oversætter?

LH: Det startede med studier i Teatervidenskab på Karsluniversitetet i Prag. Faget var spændende, men jeg havde svært at se, hvordan man kunne bruge det, så jeg ledte efter et mere praktisk sidefag, og kom på at prøve et sprog (jeg kunne tysk og fransk i forvejen ). I 2006 åbnede så både Dansk og Norsk (som siden er blevet udskiftet med Svensk), og fordi jeg havde hørt, at der var for mange som ville på Norsk, valgte jeg Dansk.

De små eksotiske sprog har den fordel, at man tager adgangseksamen i realia, sprogets kultur og historie, ikke sproget selv – det lærer man først på universitet. Jeg vidste ikke engang, hvordan dansk lød, og da jeg fandt audio på nettet, tænkte jeg, at det lød kinesisk. Det er et meget sødt og sjovt sprog. Og fordi jeg fortsatte med at studere teatervidenskab, var de første tekster, jeg oversatte, skuespil. Men så skrev jeg til et forlag, om ikke jeg kunne oversætte noget for dem – selvfølgelig tilføjede jeg, at jeg var i gang med en phd — og fik muligheden for at gå i gang med Leif Davidsen.

Efterfølgende har jeg valgt at oversætte kulturelt og skønlitterært mere betydningsfulde bøger. Hvis et forlag spørger om en oversættelse af en dansk krimi eller spændingsroman, siger jeg typisk nej. Det kan godt være, at de ikke skriver til mig igen, og nogle gange er det svært at få den gode danske litteratur igennem, men det er endnu værre at sidde et halvt år med en roman, man ikke synes siger noget om samtid, politik, samfund osv.

JS: Hvordan er det at oversætte Kaspar Collings romaner rent kontekstuelt topografisk, hvor handlingen er bundet op på geografi og nationalitet – og hvordan er reaktionerne i Tjekkiet på de endelige oversættelser?

LH: Kaspar er spændende at oversætte, og var også en af de sværere forfattere at få ”solgt” til et tjekkisk forlag. Jeg kender en redaktør i Prag, med nogenlunde samme smag som mig. Hun opdagede Collings anden roman “Den danske borgerkrig 2018-24” og skrev til mig og en kollega, om vi ikke kunne lave en bedømmelse på bogen uden at konsultere med hinanden.

Det gjorde vi, og det endte ligesom redaktøren havde forventet – denne type litteratur enten elsker eller hader man, eller opfatter som værende uden litterær værdi. Det samme skete også i Danmark – enten fik Kaspar 5 stjerner ud af 5, eller 1-2 ud af 6. Jeg elsker selv denne type litteratur, fordi den kan vække uro, interesse og debat, og man læser ikke bare med ”kaffe og kage og varme sokker på i sofaen”.

De tjekkiske anmeldelser spejlede så de danske – nogle skrev, at bogen var fuldstændig enestående, andre at det var affald og uudnyttet potentiale. Det kommer an på læseren, selvfølgelig. For at afslutte historien med forlaget – jeg skrev en 6-siders bedømmelse, hvor jeg også beskrev nogle vanvittige scener i Kaspars bog, hvorimod min kollega skrev noget i retning af (ifølge redaktøren), at det var en mærkelig og ikke særligt værdifuld bog, som hun ikke kunne anbefale.

Det lykkedes ikke at sælge den. Forlæggeren blev bange, og sagde noget i retning af, at den måtte være ”for dansk for en tjekkisk læser”. Mit navn var dog stadig tilknyttet, og jeg var interesseret i at oversætte den, hvis andre forlag bed på. Forlaget Kniha Zlín skrev så til mig. Jeg kendte dem i forvejen, og undlod at sende den lange og detaljerede bedømmelse, da jeg vidste, at de ikke ville kunne lide denne type litteratur, men sagde bare til dem, at det var en fremragende bog, som et andet forlag også var interesseret i. Det hjalp.

Romanen blev omtalt både i radioen og aviserne, og nogle nyuddannede fra Teaterskolen fandt frem til den, og lavede en dramatisering, som nu bliver spillet i et af de bedste teatre i Prag – Divadlo Na zábradlí – hvor bl.a. Václav Havel startede sin karriere.

JS: Hvad var reaktionerne på at sætte “Den danske borgerkrig 2018-2024” op som skuespil? Og hvad var nogle af udfordringerne ved at omdanne bogen til teater?

LH: “Den danske borgerkrig 2018-2024” er et vellykket skuespil, der kan flere ting. For det første er der meget gode og dygtige skuespillere med i det, for det andet har teateret Na zábradlí lavet en god tekst. I første omgang diskuterede vi, at de kunne arbejde med samme dramatisering som blev spillet i Danmark, for romanen blev også sat op i København, i 2016, i Claus Flygares version.

Jeg oversatte nogle dele af teksten, og de kunne lide det, og så skiftede vi rettigheder fra romanen til Claus Flygares udgave. Pludselig, to uger senere, ville de alligevel lave deres egen dramatisering. Jeg var både lidt sur, for jeg havde arbejdet meget med oversættelsen af Flygares tekst, men også glad for, at det ville blive en original tjekkisk dramatisering, som ville gå i lag med aktuel tjekkisk politik.

Et andet bevis på, at det var en god opsætning, var, at Kaspar kom til premieren. Han sad og grinede hele tiden, med sin øl i hånden, og var meget glad for den form teateret Na zábradlí havde valgt (han læste dramatiseringen i en engelskoversættelse, som teateret havde lavet til ham).

JS: Du har senest været med til at oversætte “Gennem et koldt land” af Topol – som folk er enige om er en af Tjekkiets bedste nulevende forfattere. Hvad er det for en bog, hvad er det for en forfatter, og hvad tror du han kan bidrage med til den danske læser?

LH: “Gennem et koldt land” prøver at afdække tabuer, og hjælpe med at forstå de grusomme ting der skete i det 20. århundrede. Der er en spændende fortæller, som ikke virker særligt klog, men det er et spejlbillede, vi er heller ikke så kloge på det, som vores forældres og bedsteforældres generationer var igennem – det gælder både Holocaust, for en del af bogen foregår i Theresienstadt, Anden Verdenskrig og Totalisme både i Tjekkoslovakiet, og andre forhenværende kommunistiske lande øst for os.

Romanen har modtaget temmelig mange priser i Tjekkiet, og den engelske oversættelse blev også belønnet. I Danmark er det måske den eneste tjekkiske bog, der nogensinde er blevet indlæst som lydbog – det siger måske sig selv, da Det Kongelige Biblioteket besluttede sig for at indlæse denne roman, at det måtte være en vigtig én.

Jáchym Topol blev sidste år kanon, da han modtog Den Litterære Statspris for sin sidste roman “Det følsomme menneske”, og for sit livslange arbejde. Topol kan faktisk bidrage med rigtigt meget til den danske læser, han kan f.eks. forklare, hvad der skete bag jerntæppet, og hvordan vi kan begribe den europæiske fortid i en større kontekst.

JS: Der findes ikke mange dansk-tjekkisk oversættere. Hvad tror du, det skyldes? Og hvilke andre romaner planlægger du at oversætte i fremtiden – eller kunne have lyst til at oversætte?

LH: Vi er cirka otte, der oversætter fra dansk til tjekkisk. Det er otte gange flere end der er tjekkisk-dansk oversættere, for jeg kender kun en enkelt bohemicist og oversætter fra tjekkisk til dansk. Derfor er jeg også begyndt at oversætte god tjekkisk litteratur til dansk; ellers kommer det aldrig til at ske. Tjekkisk-faget blev nedlagt på Aarhus Universitet for to år siden, og var i lang tid den eneste og sidste lille ”tjekkiske ø” i Danmark. Nu må vi prøve at få dygtige tjekker, som er flyttet til Danmark, til at oversætte lidt af det litteratur de kunne lide, mens de var hjemme.

Personligt ved jeg ikke selv, hvor længe jeg kan fortsætte med at oversætte; jeg er bange for at miste kontakt med sproget, hvis jeg ikke bor i Danmark. Samtidigt ønsker jeg ikke at bo i Danmark. Det er ikke mit hjemland, og danskerne anerkender ikke, at de af os, som kommer for at arbejde eller bo, skulle kunne have samme status som dem. Jeg har studeret i Danmark, pendlet frem og tilbage for begge sprogs skyld, men aldrig følt, at jeg blev taget alvorligt, eller betragtet på samme niveau. Det kan jeg ikke finde mig i, man har lidt stolthed, også hvis man har studeret mange år på universitetet.

Nu er jeg næsten også færdig med mine ekstrastudier i Aarhus, og i Tjekkiet kan man ikke leve af at oversætte skønlitteratur. Tiden er ikke god mod folk, som beskæftiger sig med litteratur eller kultur eller gør Danmark og Tjekkiet kulturelle tjenester. Tider, som 70’erne eller 80’erne, hvor man kunne sidde hele året med en tykkere roman, som man kunne købe bilen for, er forbi. Priserne for en side er stadig de samme, men bo- og leveudgifterne er steget astronomisk. Det eneste, som hjælper den gode danske litteratur lidt, er tilskud fra Kunstfonden.

JS: Hvilke danske bøger mener du fortjener en plads på de tjekkiske boghylder?

LH: Det er meget enkelt – bøger som har noget at sige både litterært og kunstnerisk. Der udkommer lidt for mange skandinaviske spændingsromaner og krimier i Tjekkiet, og desværre har gode danske bøger ikke mange muligheder for større opmærksomhed. Alligevel oversætter mine kollegaer forfattere som Peter Høeg, Pia Juul, Alen Mešković, Helle Helle, Kim Leine, Ida Jessen osv. Og det er igen takket være at Danmark støtter sin gode litteratur i udlandet. Man må håbe, det varer ved.

JS: Der er nogle litterære genrer, som ville være svære at afsætte til et tjekkisk publikum – her tænker jeg specifikt på “autofiktion” eller såkaldt “indvandrerlitteratur”, der, så vidt jeg ved, slet ikke bruges som genrebetegnelser i Tjekkiet. Er der omvendt nogle tjekkiske genrer, som kunne være svære at præsentere for danskerne?

LH: Nej, det tror jeg ikke; indvandrerlitteratur og autofiktion plejer at være skrevet temmelig letlæseligt og enkelt, tænk f.eks. på den norske forfatter Karl Ove Knausgård… Men alligevel er det ikke helt rigtigt, for en af de bedste nulevende forfattere, Tomas Espedal, kunne godt være en sværere én. De poetiske genrer er svære. Og selvfølgelig værker af Kierkegaard eller Karen Blixen. Vi mangler nyoversættelser af danske klassikere i Tjekkiet, men jeg er bange for, at vi ikke får dem, fordi de nuværende store forlag, hvor marketing er en af de vigtigste faktorer, ikke vil underskrive kontrakterne.

Man må håbe, at tiderne skifter til noget bedre snart, hvis vi ikke f.eks. skal læse Kierkegaard på slovakisk, fordi vi mangler nogle af hans mest betydningsfulde tekster på tjekkisk. Og Danmark mangler så meget tjekkisk litteratur, at vi godt kan starte med de lidt nemme genrer, og om tyve år er vi endnu ikke færdige. Nej … jeg vil f.eks. gerne fortsætte med Jáchym Topol, sammen med Forlaget Silkefyret, men nogle af hans bøger er umulige at oversætte, så der må vi vælge dem, som er skrevet mere tilgængeligt. Topol leger ofte så meget med sproget, at det også kan være svært for den tjekkiske læser.

JS: Hvis man skal have fat i din skarpe pen – hvordan skal man så komme i kontakt med dig?

LH: Jeg er måske en lidt oldschool type, jeg kan ikke lide al det smart-phone digital rod, selvom jeg studerer Digital Design på Århus Universitet … den mest enkle måde er min e-mail: halounova@seznam.cz

BIO: Lada Halounová er oversætter og tolk fra og til dansk, og har oversat forfattere og dramatikere som Kaspar Colling Nielsen, Lars Husum, Christian Lollike, Astrid Saalbach, Leif Davidsen og den tjekkiske forfatter Jáchym Topol. Hun er uddannet kandidat i teatervidenskab og dansk på Karlsuniversitet i Prag, hvor hun fortsætter på ph.d. på Afdelingen for Teatervidenskab med emnet Det Danske Politiske Samtidsdrama, og er samtidigt ved at færdiggøre anden kandidat i Aarhus, i Digital Design. Hendes oversættelser af danske skuespil spilles nu i Prag og Ostrava.