Jeg taler vegansk

Jeg taler vegansk

Jeg er veganer, og har været det siden efteråret 2017 – denne gang – jeg har samlet set været veganer i fem år. Jeg har også været vegetar i lange stræk, og i 2015 rawfoodede jeg i tre måneder – hvilket er en længere, og ret underlig, historie.

Det er altid veganismen, jeg vender tilbage til, det er den, der gør mig bedst både fysisk og psykisk. Jeg har denne gang svært ved at forestille mig, at jeg vender tilbage til det “konventionelle” køkken – det bliver hele tiden nemmere at være veganer – og jeg bliver konstant mere bevidst om fordelene:

Min krop bliver lettere

Min hjerne arbejder bedre og hurtigere

Min krop lugter bedre

Min krop ser bedre ud

Jeg føler mig sundere

Jeg føler mig gladere.

Desuden kan jeg lide dyr.

Det er som om, man ikke må komme ind på denne snak – det er den, der tabu. De fleste kødspisere rationaliserer deres vanetænkning, og pakker den ind i følelsesladede argumenter.

“kød smager godt.”

“kød er tradition.”

“kød er nødvendigt.”

Det er svært at bryde vaner.

Kød bliver politik.

Bag argumenterne findes skammen. Vi ved godt, at det, vi gør ved dyrene, et eller andet sted er horribelt. Måde vi gør det på. Det handler om – er det nødvendigt med bacon på chips? Er det nødvendigt med komælk i kaffen?

Jeg er stor fortaler for kød-kørekort. Alle burde tage et kursus i jagt og slagtning – gøre sig fortjent til at spise kød. Kan du slagte (og plukke) en kylling, får du kørekort K. Som minumum skal man besøge et slagteri. Alle ved, hvordan vi behandler dyrene. Meget få har set det.

Som veganer bliver jeg mødt med forståelse og nysgerrighed. Sådan var det ikke altid. Jeg husker, engang i slut 00’erne, at have læst en artikel, der påstod, at veganere var mere tilbøjelige til at have psykiske sygdomme end kødspisere. Jeg kan huske engang, det var svært at være veganer.

Der er kød og mælkeprodukter i de fleste forarbejdede fødevarer.

Vores kroppe er ladede med animalsk protein, animalsk fedtstof.

Tusindvis af dyr bor i vores tarmsystemer.

I vores celler.

Veganismen er i vækst. 15% af alle supermarkedsvarer i Tyskland er veganske. Tallet er stigende i Danmark. Føtex planlægger 50-100 nye veganske produkter på hylderne i den nærmeste fremtid. Kødproducenterne er begyndt at lave veganske postejer. Der er ikke rigtigt nogen offentlig debat. Det er græsrod. Kommer fra bunden.

Folk siger: Det veganske køkken er ikke særligt spændende

Jeg siger: Det veganske køkken er ligeså spændende som kokken der står i det. Gode kokke er en mangelvare.

Folk siger: Mennesket har brug for kød for at overleve

Jeg siger: Har du mødt nogen, der er døde af underernæring? Har du set nogen med skørbug, eller tænder og negle, der er faldet ud?

Folk siger: Husdyr er underlegne, og kun til for at blive spist

Jeg siger: Du er underlegen, og kun til for at blive spist.

Folk siger: Det er besværligt at være veganer

Jeg siger: Tværtimod. Tænk over alle de valg, du sparer dig selv for at træffe. Tænk over de grå hår. Antibiotika, væksthormon, kogalskab, pølseforgiftning, salmonella, mm. Grøntsager og frugt vil dig det bedste.

Folk siger: Det er dyrt at være veganer

Jeg siger: Kun dyrt på tid – det koster tid at lave god vegansk mad fra bunden – ligesom alt andet. Denne tid investerer du i dig selv og miljøet. Det er givet godt ud. Du behøver kun at lære en gang.

Folk siger: Veganere er selvglorificerende

Jeg siger: Det har intet med veganismen at gøre, at man søger bekræftelse og opbakning. Veganisme er ikke en kult.

Folk siger: Hvordan bliver man det så?

Jeg siger: Tænk på kloden som noget levende. Overvej, hvad det betyder, at noget lever. Tænk over, hvad der holder alt levende oprejst, og hvad magt er. Det ville være en god start.