Jáchym Topol

Jáchym Topol

“Pga. omstændighederne taler jeg slaveres sprog, tjekkernes, Slavernes, forhenværende tyskernes og russernes slaver, og det er et hundesprog. En klog hund ved, hvordan man overlever og hvad det koster. Den ved, hvornår man kryber og hvornår man dukker sig og hvornår den skal bide, det ligger i sproget. Det er et sprog, der burde være blevet ødelagt, dets tid har aldrig været; vil aldrig være. Det er udviklet af ordsmede, blevet talt af kuske og tjenestepiger. Og dette bærer det med sig, veludviklede sløjfer og huller og vilde slangebørn. Det er et sprog, man ofte kun måtte hviske på. Det er blødt og grumt, der findes i det også nogle få, gamle kærlige ord, jeg tror, at det er et fleksibelt og hurtigt sprog, som stadig er  levende. Dette mit sprog kunne hverken Avarerne, brændende landegrænser, tanks eller den frastødende menneskehed ødelægge.”

Frit oversat efter romanen Sestra (Søster), 1994, forlaget Atlantis.