Breakdown af Gyldendals kolbøttetur i 2018

Breakdown af Gyldendals kolbøttetur i 2018

Mit forlag er ved at blive omstruktureret, og jeg prøver at finde hoved og hale i det hele – for det vedrører jo også forfatterne. Officielt – og så vidt, jeg har forstået – er omstruktureringen foranlediget af et stort underskud i første halvår 2018 på 45 mill før skat – hvilket er 16 millioner mere end i halvåret 2017 – men måske er der også bare tale om et længe ventet lederskifte. Herunder fra Gyldendals Financial Information:

“Koncernens omsætning i første halvår 2018 blev 362 mio. kr., hvilket var 4,6% højere end i 2017 (346 mio. kr.). Resultat før skat for første halvår blev -45 mio. kr. (-29 mio. kr. i 2017). Efter skat var resultatet for første halvår -35 mio. kr. (-23 mio. kr. i 2017) (…) Samlet set forventes for regnskabsåret 2018 en omsætning på samme niveau som i 2017 (863 mio. kr.) og et resultat før skat omkring 20 mio. kr.”

Tidslinje:

1/1/2018 – Leder Berlingske – Kan en Borgerlig redde litteraturen?(link):

“Store dele af det litterære parnas i dagens Danmark lider under en klassisk forveksling af smalle bøger med kloge bøger. Men lige præcis Gyldendal har i årevis brugt helt uoverskuelige summer på kulturradikale forfattere med fingrene i egen navle og stadigt færre læsere.”

30/01/2018 – Gyldendal pressemeddelelse:

“Digitaliseringen af bogbranchen, nye distributionsformer og ændret kundeadfærd – elementer som også boghandlere og biblioteker må forholde sig til – kræver et nyt blik på udviklingsperspektiverne.”

30/01/2018 – Gyldendals bestyrelse udnævner Morten Hesseldal til ny administrerende direktør og kommende afløser for Stig Andersen.

Hesseldals CV:

  • Teaterchef på Det Kongelige Teater (2014-18).
  • Kulturdirektør i DR, 2010-2014
  • Adm. dir, Dagbladet Information, 2007-2010
  • Adm. dir, Bonnier Forlagene (Lindhardt og Ringhof, Carlsens Forlag, Akademisk Forlag, LR Uddannelse, Alfabeta, Børsens Forlag, Bogklubben 12 Bøger)
  • Forlagschef og direktør for Høst & Søn og Hans Reitzels Forlag, 1997-2002
  • Forlagsredaktør, Gyldendal, 1990-97

Hesseldal har skrevet 11 romaner – og udgivet 17 tegneseriehæfter – herunder “Danmark Besat” serien.

Gyldendals bestyrelsesmedlemmer:

  • Poul Erik Tøjner (direktør, Louisiana)
  • Merete Eldrup (direktør, tv2)
  • Karen Reves Dinesen (redaktør, Uddannelse Gyldendal)
  • Claus Gregersen (direktør for Chr. Augustinus Fabrikker – 31% ejerskab af Gyldendal)
  • Johanne Katz (seniorredaktør, Gyldendal Børn & Unge)
  • Henning Persson (redaktør, Hans Reitzels forlag og Gyldendal Uddannelse)
  • Mette Lykke Ravn (iværksætter og adm. direktør, Too Good To Go, udvikler af Endomondo)
  • Gregers Wedell-Wedellsborg (adm. direktør, Matas A/S – tidligere Coop)

7/3/2018 – Loa Brix ansættes som ny marketingschef. Loa har tidligere arbejdet som chef for koncernkommunikation i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

“Ansættelsen af den nye marketingchef er led i den stadige udvikling af forlagets marketingafdeling, hvor Loa Brix skal lede gruppen af specialister, der markedsfører over 500 titler om året.”

1/5/2018 – Morten Hesseldal bliver adm. direktør.

12/9/2018 – Johannes Riis fratræder sin stilling som litterær direktør, men er stadig tilknyttet qua sit forfatterportofølje. Han overdrager rollen til Simon Pasternak.

12/09/2018 – Gyldendal pressemeddelelse:

Johannes Riis:

”Alting har sin tid; det har været mit privilegium at være litterær direktør på Gyldendal i 24 år. Nu sættes der nye mål, og for at nå dem skal der nye og andre kræfter i spil.”

Adm. direktør Morten Hesseldal:

”Jeg vil gerne sige ham (Johannes Riis) tak for en fantastisk indsats som litterær direktør for Gyldendal. Når det gælder fremtiden for Gyldendal Forlag, vil vi i morgen præsentere en ny organisation, der skal imødegå udfordringerne på et bogmarked i hastig forandring”.

13/09/2018 – Gyldendal Pressemeddelelse, Simon Pasternak:

”Vi skal udgive de bøger, der er relevante for danskerne, uanset om de tager sig en slapper på sofaen og vil blæses igennem af en gang ramasjang, er i en læsekreds om døden eller står i et dilemma, kun Lykke-Per kan løse”.

13/09/2018 – Simon Pasternak på Facebook

2/10/2018 –Politikens interview med Morten Hesseldal: Der er intet lettere i verden end at lave et forlag med bøger, som ikke bliver læst (link, paywall)

3/10/2018 – Mediawatch interview: Gyldendal vil med ny kurs ned fra elfenbenstårnet og tættere på markedet (link)

“Han (Morten Hesseldal) afviser dog, at det (omstruktureringen) har skabt problemer på de interne linjer, men at tilbagetrædelserne (af redaktører) åbnede døren for et generationsskifte i butikken. Hans første måneder i Klareboderne betegner han selv som værende “fantastiske”. ”Jeg synes, det har været en fest. Folk har ventet på, at der skulle ske noget nyt, og jeg har oplevet en kæmpe opbakning.””

Andre nævneværdige ting:

30/01/2018 – Carsten Jensen forlader Gyldendal i protest.
27/8/2018 – Forlagsdirektør Elisabeth Nøjgaard forlader Gyldendal.
01/10/2018 – Direktør for og stifter af Systime Poul Henrik Mikkelsen går på pension.
2/10/2018 – Bogklubdirektør Morten Dupont har valgt at fratræde, og afløses af Christina Østerby (chef for Planlægning, Salg og Strategisk analyse på Det Kongelige Teater).
5/10/2018 – Jens Smærup Sørensen forlader Gyldendal i protest.
06/10/2018 – Aktiekurs, Gyldendal:

Link til Gyldendals Pressemeddelelser