Forstå FN's menneskerettigheds-konvention på fem minutter

Forstå FN’s menneskerettigheds-konvention på fem minutter

Jeg har tilladt mig at update sproget i FN’s menneskerettighedskonvention fra 1948 (som nogen mener er gammeldags (og noget vi skal vikle os ud af) / det mener jeg egentlig også rent sprogligt – det andet kræver mere research – og har givet den en ordlyd, så man meget hurtigt forstår, hvilke rettigheder den forsøger at garantere – og så kan man jo selv vurdere, om (og hvilket af) den stadig er relevant.

Man skal måske for god ordens skyld mindes om, at konventionen opstod i kølvandet på et smadret og krigstræt WW2 – 48 lande stemte for at vedtage konventionen – ingen stemte imod – og hvor ofte ser man egentlig en afstemning for goder og rettigheder – og hvor tit ser man en, der går så glat?

Det er selvf. walk the walk or talk the talk. Nogle af FN’s medlemslande holder Amnesty særdeles godt øje med, og siden FN tilsyneladende ikke kicker uartige medlemslande – hvilket de burde – må man antage, at der kun er i utopien er tale om en ”universal” lovgivning.

Noget af den er også lettere outdated i dag – men det kommer an på, hvor i verden, man befinder sig. Læs f.eks. Jacob Mchangamas kritiske gennemgang fra 2005 i Ræson, hvor han filosoferer over traktatens hh. borgerlige og socialistiske dele.

Desuden er bestemte politikere i det daglige cirkus er begyndt at komme med ytringer om, at menneskerettighedskonventioner er ødelæggende / parasitter på retsvæsnet, og selvfølgelig giver det mening, at centrum højre gerne vil lempe reglerne eller ligefrem søger en udtræden af konventionerne, det bliver vel svært at føre ”progressiv udlændingepolitik” med den redskabskasse, der pt. er til rådighed. Men samme kan også siges om socialpolitik – især forventningen til statens rolle som forsørger – og retten til at organisere sig i fagforeninger.

Men at rettighederne ikke er sådan til at fjerne betyder vel også, at de er godt indlejrede i den moderne – i hvert fald Europæiske – bevidsthed, og hvorfor skulle det egentlig være så skrækkeligt at alle mennesker garanteres nogle basale beskyttelser og rettigheder? Det kan du selv vurdere:

Se listen over medlemslande her.

Du kan også læse menneskerettighedskonventionen i original udgave.

Indledning (stærkt forkortet og omskrevet):

Mennesker er ikke dyr; lad os skabe en verden, der anerkender dette. Gør vi ikke det, kan vi forvente barbari – og efterfølgende moralske tømmermænd. En verden, hvor mennesker har tale- og trosfrihed og nyder frihed for frygt og nød, er topmålet. Det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket skal gribe til høtyve og fakler, ligesom det er af afgørende betydning at fremme udviklingen af venskabelige forhold mellem alle nationer, skabe tro på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets værd og lige rettigheder mellem kønnene – og fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed.

Artiklerne:

Artikel 1
Alle er født frie og lige, og udstyret med fornuft og samvittighed; derfor bør de behandle hinanden ligeværdigt og med respekt.

Artikel 2
Alle har krav på de rettigheder, som nævnes her. Der gøres ikke forskel på race, køn, politisk overbevisning, økonomisk situation eller nationalitet, lige meget hvordan denne nationalitet er defineret.

Artikel 3
Alle har ret til at leve, i sikkerhed, og til at være fri.

Artikel 4
Ingen må holdes i slaveri eller være nogens ejendom.

Artikel 5
Ingen må udsættes for tortur eller behandles og straffes umenneskeligt eller vanærende.

Artikel 6
Alle har ret til at føre sag.

Artikel 7
Alle har ret til at blive beskyttet af loven. Alle har ret til beskyttelse mod enhver behandling i strid mod denne erklæring, og mod dem, der mener, at loven ikke gælder.

Artikel 8
Alle har ret til at få deres sag ført ved kompetente nationale domstole, for handlinger der krænker de rettigheder som forfatningen eller loven giver dem.

Artikel 9
Ingen må anholdes, tilbageholdes eller smides ud af deres land uden grund.

Artikel 10
Alle, der er under anklage, har krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en uafhængig og upartisk domstol.

Artikel 11
1. Alle, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive set som uskyldig, indtil det modsatte er bevist ved en offentlig retshandling, hvor der garanteres et forsvar.

2. Ingen må anses for skyldig i et strafbart forhold, hvis handlingen ikke var strafbar på tidspunktet, da den fandt sted. Ingen må straffes hårdere, end de ville være blevet, da handlingen fandt sted.

Artikel 12
Ingen må blande sig i andres private forhold, familie, hjem eller korrespondancer, og ingen må føre personangreb. Alle har ret til at blive beskyttet af loven mod sådan indblanding eller angreb.

Artikel 13
1. Alle har ret til at bevæge sig frit, og være, hvor de har lyst, indenfor alle staters grænser.
2. Alle har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder deres eget, og til at vende tilbage.

Artikel 14
Alle har ret til at søge og få asyl mod forfølgelse – medmindre de er forfulgt pga. ikke-politiske årsager, eller årsager, der er i strid med FN’s formål og principper.

Artikel 15
1. Alle har ret til en nationalitet.
2. Ingen kan fratages deres nationalitet eller nægtes retten til at skifte nationalitet.

Artikel 16
1. Alle, der har nået myndighedsalderen, har ret til at blive gift og stifte familie. Alle har krav på lige rettigheder når de bliver gift, mens de er gift, og når de skilles.

2. Ingen må tvinges til at blive gift.

3. Familien har krav på samfundets og statens beskyttelse.

Artikel 17
1. Alle har ret til at eje ejendom, alene eller i fællesskab med andre.
2. Ingen må vilkårligt fratage andre deres ejendom.

Artikel 18
Alle har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed.

Artikel 19
Alle kan tænke og sige hvad de mener uden indblanding, og til at søge, modtage og meddele informationer og tanker på alle medier, uanset landegrænser.

Artikel 20
1. Alle har ret til fredelig forsamling og foreningsdannelse.
2. Ingen kan tvinges til at blive medlem af en forening.

Artikel 21
1. Alle har ret til at deltage i deres lands styre – direkte eller gennem frit valgte repræsentanter.
2. Alle har ret til adgang til offentlige embeder og hverv.
3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg.

Artikel 22
Alle medlemmer af samfundet har ret til social tryghed og krav på, at økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde – og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder.

Artikel 23
1. Alle har ret til et arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til gode arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
2. Alle har ret til lige løn for lige arbejde.
3. Alle, der arbejder, har ret til en retfærdig og god løn, der sikrer dem og deres familie en værdig tilværelse – og hvis nødvendigt også til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.
4. Alle har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af egne interesser.

Artikel 24
Alle har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn.

Artikel 25
1. Alle har ret til at kunne leve af deres løn og have råd til lægebehandling, mad, tøj, bolig, og sociale goder. Alle har ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andre former for uheldige omstændigheder, der ikke er selvforskyldte.

2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp.

Artikel 26
1. Alle har ret til at gå i skole. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de grundlæggende trin. Grundlæggende undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres tilgængelig for alle. Der skal være adgang for alle til højere undervisning, på grundlag af evner.

2. Undervisningen skal tilrettelægges ift. personlighedsudvikling, styrkelse af respekt for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem nationer, racer og religiøse grupper – samt fremme FN’s arbejde til fredsbevarelse.

3. Forældre har førsteret til at vælge deres børns undervisningsform.

Artikel 27
1. Alle har ret til at deltage i kulturlivet, til at nyde kunst, og til at kende til videnskabelige fremskridt og goderne af disse.

2. Forskere, forfattere og kunstnere har ret til beskyttelse af moralske og materielle interesser, der stammer fra en hvilken som helst af deres frembringelser.

Artikel 28
Alle har krav på en social og international orden, hvor rettigheder og friheder beskrevet her fuldt ud kan virkeliggøres.

Artikel 29
1. Alle har kun de pligter i samfundet, der muliggør en fri og fuld personlighedsudvikling.

2. Alles rettigheder og friheder er kun begrænset i det omfang, at de ikke går udover andres rettigheder og friheder.

3. Alles rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med FN’s formål og principper.

Artikel 30
Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson ret til at at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.