København og Prag

København og Prag

Cykelstierne i København er veludviklede, og bliver hele tiden bedre – tænk på supercykelstierne Albertslundruten, Allerødruten, Farumruten, Frederikssundruten, Indre Ringrute, Ishøjruten, Ring 4 og Værløseruten.

Københavns Kommune:

“Hensigten med Supercykelstierne er at skabe bedre forhold for cyklister og dermed give pendlerne et reelt alternativ til bilen – også på ture over fem kilometer. Der er planlagt 45 ruter – i alt 754 km.”

I Prag er cykelkulturen kun så småt ved at indfinde sig – men består indtil videre mest af fritidscykling i parkerne – og mountainbikere, der mener at deres cykel er en Jeep på to hjul.

I Prag tager man sin cykel (hvis man har en) med op i lejligheden, eller mere traditionelt; med på ferie – det er først og fremmest et rekreativt redskab. Det sker selvfølgelig at man ser almindelige cyklister i bybilledet, men det er meget få – og halvfems procent af tiden udvekslingsstuderende eller turister.

Det er tvivlsomt, om der bliver udviklet cykelstier i Prag, men det er tiltrængt. Prag er en meget forurenet by, om sommeren hænger smoggen lavt over indre by, og den bliver gradvist også dyrere og dyrere at leve i. På den anden side; Prag har et genialt offentligt transportsystem.

*

Den offentlige transport i Prag er mere funktionel end i København. Spornettet er bredere, alt kører til tiden, man kommer hurtigt rundt til alle kroge. En billet koster en dansk 10’er, og er ligeglad med zoner, den er tidsbaseret. Indenfor en time burde man kunne komme fra den ene ende af byen til den anden, uanset hvor man starter.

Prag har sine sporvogne, og et metrodesign, som har tænkt på fremtiden. Jeg undrer mig ofte over Københavns Metro, som allerede virker som om, den er ved fuld kapacitet – og som ikke umiddelbart synes at kunne udvides så let. Perronen på Nørreport er f.eks. komisk lille.

Den Pragske metro har eksisteret siden 1974, og føles rustet til en befolkningstilvækst på måske det dobbelte. Måske ændrer det sig i København, når de nye metroringe åbner i 2019.

Metrostop i Prag: 61 / Metrostop i København: 22 (+ 24, når M3 og M4 kommer).

*

Tjekkerne har verdens højeste ølindtag pr. indbygger. Samtidigt er de store ateister (man regner med over 70% af befolkningen er ikke-troende) – i hvert fald er der altid liv i værtshuse og fortovsbeværtninger. Det sætter sit præg på kulturen, også positivt; Prag og resten af Tjekkiet har mange store og historiske ølhaver.

Ølhaverne er som regel placeret i parkerne, men har man et grønt areal i nærheden – eller en smuk udsigt – er det som regel nok. Det er sært, hvordan danskerne ser sig som en stolt ølbryggernation, men underspiller dette hyggelige aspekt af ølkulturen – parkerne i København er ellers mange.

Hvis København havde samme ølkultur som Prag, ville der være en ølhave i Frederiksberg have, Kongens Have, Nørrebroparken, Fælledparken, Amager Fælled, Lergravsparken, osv. På stående fod kan jeg nævne Pumpehusets Byhave, og mener, der også er en sommerølhave i Søndermarken.

Måske handler det om, at Tjekkerne drikker på en anden måde, og, som verdensmestre i ølindtag, har en anden tolerance. Pragerne bærer deres branderter bedre – det er utroligt sjældent, at man spotter en fuld tjekke på gaden i Prag – slet ikke en, der laver ballade – dette er forbeholdt turisterne.

*

Engang var Prags flod, Vltava, fyldt med joller og pramme, og Prag blev set som en rekreativ bådby. I dag er de fleste både, der sejler på floden, kommercielle, og ofte dyre at komme rundt med (hvis de overhovedet kan sejle). Desuden er der konsensus om, at floden er forurenet – selvom der også er konsensus om, at den har det bedre end i 90’erne.

Prags Hygiejneudvalg:

”Ifølge vores målinger er vandet i Vltava ikke egnet til at bade i. Men enhver er ansvarlig for sit eget helbred. Det er muligt, at halvfems ud af hundrede mennesker ikke oplever problemer, men resten kunne godt.”

Prag kunne desuden have godt af at lancere en bådbus som Københavns, et alternativ der kan vise byen fra en anden side, og være en ny trafikåre imellem gamle og nye by, så man slipper for den utrolige mængde at turister på Karlsbroen – eller undgår trafikken på de andre stærkt trafikkerede broer.

Det var desuden et super initiativ fra Københavns Kommunes side at rense havnen i sin tid, og forbyde tung sejlads, dermed gøre den til et attraktivt og rekreativt område. Det kunne Prag lære en del af. Til gengæld burde Københavns kommune regulere havnetrafikken bedre.