Kategori: Jonas Suchanek
Det tjekkiske kældermenneske - læsning af "Skjul" i Atlas

Det tjekkiske kældermenneske – læsning af “Skjul” i Atlas

Så er der kommet en flot og dybdegående læsning af Skjul på atlasmag.dk – skrevet af Malte Frøslev. Den er meget værd at tjekke ud, hvis man vil forstå romanen overordnet, romanens dynamik og sproglige logik.

“Fortælleren er en dygtig brevskribent, skriften er sentimental, men billedrig på en måde, der kunne minde om 1700tallets store brevromaner, og den bevæger sig med en ekstremitetslogik fra den ene følelsesmæssige yderlighed til den anden”

Læs hele analysen her: Det Tjekkiske kældermenneske

Jeg taler vegansk #3

J.H KRCHOVSKÝ #2

J.H KRCHOVSKÝ #2

I nat fik jeg endnu engang hug

efter værtshusbesøget, på vej hen til natsporvognen

ved hjørnet, hvor drankernes afføring stinker af druk

og piroggerne sælges friske fra ovnen

Jeg blev pryglet som en hund, og så ikke engang af hvem

kun at de var to, for der var mørkt som i en sæk

– gårsdagens minder er egentlig ret slørede

(før de overfaldt mig, var jeg allerede væk)

Jeg ved kun, at blodet sprøjtede ud af min næse

at min mund fik en af deres støvler at smage

og at jeg faldt om i skyggen af et lysende skilt

der lokkede med snacks og softice og kage…

(Uden titel)

Et nyt narrativ

Et nyt narrativ

Et nyt narrativ. En ny måde at betragte verden på. Et narrativ med udgangspunkt i diversitet, økologi, rumforskning og introspektion. Tidløse visioner – eller visioner, der bygger bro imellem den fjerne fortid og den fjerne fremtid, det fjerne rum og det nære rum. Filosoffer, kunstnere, og shamaner til magten. Forskere og eksperter. Urfolk i FN. Et kosmologisk, psykedelisk narrativ, hvor alt er intet og intet er alt. Et narrativ fuld af skønhed og ømhed, og produkter der er bygget til at holde, er genanvendelige eller kan nedbrydes naturligt. Ud af planned obsolescence og overforbrug. Et narrativ med virksomheder, der tager ansvar – og ansvarsfulde banker og interesseorganisationer. Ren natur, ren energi. En lun økonomi – og et narrativ med økonomi som middel fremfor mål. Mere samarbejde. Mere selvforsyning og uafhængighed. Et narrativ, hvor det er nobelt at dyrke jorden – og mainstream at hige efter grundlæggende forståelse for organisk vækst. Byhaver, og lokalt producerede biodynamiske grøntsager. Et madkammer, der ikke er funderet på lidelse, men respekt, nærhed og kreativitet. Etisk forsvarlig teknologi. En lys fremtid. Et narrativ der skaber forståelse – der rummer mennesket som udforskende, legesygt, tryghedssøgende, men frem for alt kreativt og visionært. Et mere selvbevidst og tilgivende narrativ med et intelligent menneske, der er fri for kassetænkning og kan rumme sine egne modsigelser. Et narrativ, der beskriver en art, der forstår sig selv som betinget af planeternes rotation omkring solen, i udkanten af mælkevejen, i en spiralgalakse, i en supercluster af andre galakser, i det større og stadig uopdagede. Rent vand, ren luft. Et narrativ med forestillingen om en sikker verden, hvor øverste mellemmenneskelige mål er at opbygge og vedligeholde positive relationer. Et narrativ, der tillader en verden, hvor man kan rejse frit, tale frit – når man vil, hvor man vil. Hvor ens krop tilhører en selv, og hvor kærlighed og respekt er valuta. Hvor vold mod sagesløse, herunder økonomisk vold, er skrevet ud. Et narrativ med en forståelse for, at de mindste ting er forbundet med de største. Et karmabaseret narrativ. Et narrativ med mere lærdom, mere forskning, mere kunst, mere håndværk, mere gennemsigtighed, mere dybde. Et langsommere, mere organisk, planetarisk narrativ. Et solidarisk, raffineret, humoristisk, ærligt og inkluderende narrativ. Et nyt narrativ, tak. Ud med det gamle.…

Lidt om bloggen

Lidt om bloggen

Jeg har tænkt over, om jeg skulle genstarte bloggen, og om det overhovedet giver mening i 2018. Det er længe siden, jeg har fulgt forfatterblogs, og jeg er ikke nogen “indlægsmaskine”. Når jeg genbesøger blogs, jeg engang havde bogmærket, så er der i de fleste tilfælde også lukket for business eller ikke blevet opdateret i flere år.

En søgning på Google Trend siger også noget: Interessen for blogs er dalende eller i færd med at stabilisere sig på ca. 2005-niveau – tiden før Facebook + de visuelt bårne SoMe’s kom til. Men hvor er folk så henne i dag? Og gider nogen overhovedet læse på nettet mere?

Nogle online-orakler, som jeg formår at google frem, mener at blogging døde med smart-devices. Det giver udmærket mening, det er ikke nemt at læse 2500 ord tekst på en smart-skærm, og de nye, hurtigere visuelle medier har vel bare overtaget, mange af forfatterkollegaerne er f.eks. hoppet på Insta.

Relevante grafer fra Google Trends.

Jeg har i perioder arbejdet med web, og ved, at tekster til nettet struktureres anderledes end til papir. Det hele skal gå stærkt, vi har nået et digitalt mætningspunkt, læseren er uden nåde, og straffer for overeksponering og doven / kedelig tekst, jeg tænker; ingen af os gider at se på skærme mere end højest nødvendigt, medmindre indholdet er unikt. Det kan man så bestræbe sig på.

Jeg mistænker også, at web-presence-posen er blevet rystet, og de blogs, som trods alt eksisterer og fungerer er gennemprofessionaliserede. Her er der tale om, at nogen lever af at blogge eller har gjort det til en meget stor accessory. Amatørbloggeren er så den, der må være røget i svinget, for en blog tager tid at vedligeholde, og der er ikke umiddelbart nogen belønning.

Men så. En af mine bekendte skrev på facebook forleden, at hun havde 30.000 unikke visninger på sin blog sidste måned, og engagerede læsere, dvs. kommentarfeltet fungerede. Hendes opdatering overraskede mig, selvom jeg har mine anelser om, at det er 30.000 unikke læsere OG robotter. Men så alligevel. Hun blogger om at vandre, og jeg kan snildt se, hvorfor det kan have et stort publikum i en digital tid.

Pointen må vel være, at man skal skrive og læse blogs, fordi det giver mening for en selv, og se det lidt ligesom når en musikelsker insisterer på at høre vinyl, men engang imellem godt kan finde på at høre noget mp3, simpelthen fordi musikken er for god til at lade være, eller fordi der ikke er en pladespiller i nærheden. En blog er et medie ligesom alt andet, og for en forfatter giver det vel bedst mening, at have et tekstbaseret.…